Nye UCC-praktikanter
Frivilligcentret har fået tre nye praktikanter fra psykomotorikuddannelsen på UCC. Trine Graulund og Jeanne Jørgensen går på modul 7 og skal blandt andet behandle medlemmer af Hjerteforeningen individuelt. De vil i fem uger på mandage og tirsdage have fokus på muskulatur, øvelser, afspænding og ergonomisk vejledning. Sissel Lange fra modul 9 skal i sin praktik onsdag og torsdag i syv uger beskæftige sig med undervisning af grupper bl.a. hos foreningerne Styrk din Krop og Ventilen, samt i en 'Kom med!'-gågruppe. Hun er uddannet danser, hvilket hendes undervisning vil bære præg af.
(14-09-2016)






