Workshop om tabubrydning
I forbindelse med Hillerød Slotssø Byfest afholder en gruppe lokale, sociale foreninger i samarbejde med Hillerød Kommune en alternativ sundheds- og forebyggelsesevent målrettet Hillerøds borgere bredt. Det foregår lørdag den 10. juni kl. 13-15.
Alle foreninger og grupper, som ønsker at medvirke kan være med. For at medvirke skal I som forening medvirke med minimum ét tabu.
I frivilligcentret hjælper vi gerne med at udforme ”tabu-spørgsmål” og understøtter et samarbejde om at skabe synlighed i de medvirkende foreninger om arrangementet. Deltag i et informationsmøde og workshop, onsdag den 26. april 2017 kl. 16:30-18 – afholdes i Frivilligcenter Hillerød.






