Samtalesalon om relationer

Samtalesalon april 2017Vil du gerne udfordres på dine holdninger og meninger i mødet med andre? Så kom og vær med i den første samtalesalon i Frivilligcenter Hillerød torsdag den 27. april 2017 kl. 19-21!

En samtalesalon er et samlingspunkt for folk, der gerne vil snakke med hinanden på en ny måde. Salonværtinde Tanja Møgelgaard sørger for, at de fremmødte får en samtalepartner og en samtalemenu, som hjælper samtalen i gang. Emnet for denne første samtalesalon i FcH er ”Relationer”.

Tanja Møgelgaard har kørt samtalesaloner før, blandt andet på Hillerød Bibliotek og på Posen. Hun siger om samtalesaloner: ”For mig handler det om at møde nye mennesker med andre holdninger end mine egne, om at få udvidet min horisont og om gode, berigende samtaler.”

Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig, men du må gerne give et hint på facebook, hvis du kommer.

Samtalesaloner foregår i hele landet. Læs mere om samtalesaloner her.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender