Vær med til at bryde tabuer til byfesten

HillerødByfest 2017 01Den 1. maj 2017 er der sidste frist for, at foreninger kan tilmelde sig til at deltage i det fælles tabubrydningsarrangement i forbindelse med Hillerød Slotssø Byfest 2017.

Tabubrydningsarrangementet er en en alternativ sundheds- og forebyggelsesevent målrettet Hillerøds borgere bredt, der afholdes af lokale, sociale foreninger i samarbejde med Hillerød Kommune. Arrangementet omfatter en offentlig paneldiskussion om tabuer, med Sebastian Dorset som ordstyrer. Efterfølgende vil Mathilde Falck, musiker og forfatter, spille musik til eftertanke og hygge.

Alle foreninger og grupper, som ønsker at medvirke kan være med. For at medvirke skal I som forening medvirke med minimum ét tabu. I frivilligcentret hjælper vi gerne med at udforme ”tabu-spørgsmål”.

Læs mere om arrangementet og hvordan I tilmelder jer som forening her.

Den 26. april 2017 var der informationsmøde om tabubrydningsarrangementet. Perle MacDonald, der er sundhedskonsulent i Hillerød Kommune og medarrangør af tabubrydningsarrangementet til byfesten, fortalte om tankerne bag valget af temaet tabubrydning, rammerne for arrangementet, og om hvordan man som forening kan deltage.

Du kan se slides fra infomødet her.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender