Valgmøde med handicap på dagsordenen
Handicap er ikke det store emne i den kommunale valgkamp, men emnet betyder meget for en stor gruppe danskere. Ifølge Danske Handicaporganisationer lever cirka ti procent af befolkningen med et handicap.
På den baggrund inviterer Danske Handicaporganisationers lokalafdeling i Hillerød til valgmøde torsdag den 9. november 2017 kl. 19-21 i Kedelhuset, Fredensvej 12C, Hillerød.
Her vil kandidaterne diskutere emner som inklusion, afspecialisering, beskæftigelse af handicappede, handicappolitik og psykiske udfordringer.
Politikerne vil komme med et kort oplæg og besvare spørgsmål fra salen. På forhånd har Danske Handicaporganisationer stillet nogle spørgsmål, som politikerne kan bruge som udgangspunkt.
I panelet deltager:
- Susanne Due Kristensen, Socialdemokratiet
- Christina Thorholm, Radikale Venstre
- Bente Claudi, Konservative
- Mette Thiesen, Nye Borgerlige
- Lars Elbrandt, SF
- Kurt Schou Madsen, Dansk Folkeparti
- Elisabeth Stieper Tofte, Liberal Alliance
- Klaus Markussen, Venstre
- Nanna Kjær, Enhedslisten
- Jan Jensen, Alternativet
Ordstyrer er Anette Nielsen, leder af Frivilligcenter Hillerød. Der er gratis adgang, og alle er velkomne til valgmødet.
Danske Handicaporganisationer består af 33 foreninger, der samler 320.000 medlemmer.






