Informationsmøde og workshop for dig, der søger frivillige

Bliv frivillig Frivilligcentret inviterer alle interesserede repræsentanter fra foreninger og grupper samt kommunale medarbejdere til informationsmøde og efterfølgende workshop om Frivilligjob.dk onsdag d. 4. marts kl. 15.00-17.00 i Frivilligcenter Hillerød.

Ny lokal Frivilligjob.dk
I januar 2020 fik vi en ny, lokal Frivilligjob.dk-portal i samarbejde med Frivilligjob.dk og Hillerød Kommune. Den viser kun de frivilligjobs, der er opslået i Hillerød Kommune - på et kort, hvor man kan klikke sig rundt mellem mulighederne. Dermed er det blevet lettere at få et overblik over, hvor man kan engagere sig som frivillig lokalt - uanset om det er i foreninger og grupper eller på plejecentre, biblioteket m.v.

Du kan se den nye portal her.

Med den nye portal er det også blevet gratis for kommunale institutioner og afdelinger at oprette frivilligjobs på Frivilligjob.dk (hidtil har det kostet 500 kr. pr. opslag).

Informationsmøde og workshop
Den nye lokale platform giver nogle nye muligheder. Derfor vil vi gerne invitere til informationsmøde, hvor du kan lære mere om portalen og dens funktioner og muligheder. Efter informationsmødet holder vi en workshop, hvor du har kan få hjælp til at komme i gang med at oprette frivilligjobs i den nye portal.

Program:
Kl. 15.00-16.00 Informationsmøde: Muligheder og funktioner på den nye, lokale Frivilligjob.dk-platform
Kl. 16.00-17.00 Workshop: Hjælp til at komme i gang med at bruge Frivilligjob.dk

Hvis du ønsker at deltage i workshoppen, bedes du medbringe pc eller tablet/iPad (og evt. strømkabler). Du bedes også have tænkt over, hvilke opgaver du/I søger frivillige til.

Tilmelding: Send en mail til epost@frivilligcenter-hillerod.dk senest mandag d. 2. marts. Husk at skrive dine kontaktoplysninger samt forenings-/gruppenavn i mailen.

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender