Genåbning af frivilligcentret
Frivilligcentret er åbent igen - og vi byder medlemsforeninger, brugere og frivillige hjertelig velkommen tilbage!
Efter en lang nedlukning af frivilligcentrets lokaler i foråret, er vi glade for, at vi igen kan åbne dørene.
Retningslinjer
For at vi kan passe på hinanden - og samtidig overholde de gældende regler og anbefalinger fra myndighederne har vi lavet nogle retningslinjer, som vi beder alle, der kommer i huset, om at følge:
Download de gældende retningslinjer her
For bedst at sikre, at vi undgår smittespredning, så det er sikkert at komme i frivilligcentret, begrænser vi antallet af personer i frivilligcentret på samme tid og antallet af personer pr. lokale (der skal være min. 2 kvadratmeter gulvareal pr. person). I køkkenet må der max. være 1 person ad gangen og der må kun laves kaffe og the (ikke mad). Derudover skal der holdes fysisk afstand på min. 1 meter til alle.
Frivilligcenter Hillerød sørger for at:
- stille håndsprit og sprit i sprayflasker til overfladebehandling til rådighed i alle lokaler
- levere synlig information om retningslinjerne i alle lokaler
Brugere af lokalerne bedes sørge for at:
- mødebookeren har ansvar for at afsætte 10 min. før og efter mødet til at rengøre og afspritte kontaktflader i rummet og evt. køkkenet
- vaske/afspritte hænder, når I ankommer og med jævne mellemrum
- spritte de borde af, I selv skal sidde ved
- spritte toiletbræt, vandhane, vask af før og efter brug
- holde min. 1 meters afstand mellem mødedeltagerne, undgå berøring og hilse ved at vinke
- følge de retningslinjer, der er hængt op i lokalerne
- respektere det tidsrum, lokalet er booket i. Aftal, hvem der kommer tidligt for at forhindre, at der er for mange i lokalerne på én gang. Frivilligcentret prøver at lægge 15 min. mellem hver booking.
For mere information ifm. COVID-19
Hvis du har symptomer på sygdom eller har været i kontakt med en, der er bekræftet smittet med Covid-19, skal du ikke komme i frivilligcentret. Følg Sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvornår du har været i smittefare og evt. selv skal testes for Covid-19. Du finder retningslinjerne her. Du kan også læse mere om forebyggelse og behandling af corona og Covid-19 her.
Er du i tvivl eller har spørgsmål om brugen af lokalerne, eller hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores håndtering af risikoen for corona-smitte, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 48 24 19 07 eller på: epost@frivilligcenter-hillerod.dk






