Socialkompas Live 2025

- fællesskaber, aktiviteter og god energi!

SocialkompasLive2025 screengrabTirsdag d. 9. april summede Truckhallen af liv, da vi for andet år i træk afholdt Socialkompas Live – et event, hvor unge fra Hans Knudsen Instituttet Hillerød, Det Musiske Kompagni, CSU Egedammen, SUF Nordsjælland, Sputnik, Levuk STU, FGU og FGU IN Hillerød, Freydal samt Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV) fik mulighed for at møde lokale, inkluderende foreninger og fællesskaber ansigt til ansigt.

Med omkring 150 engagerede deltagere og 15 repræsenterede fællesskaber og aktiviteter, blev det en formiddag fyldt med god stemning, nysgerrighed og nærvær. De unge viste stor interesse og gik nysgerrigt til de forskellige stande, hvor de blev budt velkommen – og kunne prøve sjove og interaktive aktiviteter, som gjorde det let at tage det første skridt ind i et nyt fællesskab. 

 WP59045  WP59061 EWP71738  WP58894

Der var bl.a. mulighed for at få et spil skak hos Hillerød Skakklub, prøve VR-briller hos Hillerød eSports gamer café, lave elektronisk musik med Hillerød Musikskole og plante små spirer med StreetLab. Derudover kunne de unge møde Hillerød Strategi- og Rollespilsforening, ADHD-foreningen Nordsjælland, Basen, Hillerød Capoeira, Idræt for Sindet, Trollepunktet, Queertårnet, Krea-fællesskabet for unge, UFL-klub Hillerød, En-som Mig og Frivilligcenter Hillerød. 

Hillerød Capoeira gav en meget imponerende opvisning af deres kunnen, og Føtex Hillerød forkælede alle deltagere med goodiebags fyldt med snacks og drikkevarer. 

 WP58953  WP58991 20250409 104743  WP59012

Formålet med Socialkompas Live er at gøre Hillerøds onlineportal Socialkompas.dk levende – og give unge en oplevelse af, hvor og hvordan de kan blive en del af noget. Det lykkedes i den grad, takket være de mange frivillige og deltagende aktører. 

Tak til alle der var med! Også en stor tak til vores frivillige fotograf Erik Wolf-Petersen (Prisme82) og frivillige filmmand Ivan R. Cuevas for billeder og film!

 WP58885  WP58928  WP58903  WP58940  WP59021  WP59018  WP59027  WP59043

Hjælp lokalt
Foreningsvejviser
Socialkompas
Trivselsgrupper
Kom med
Kalender