Vil du være trivselsgruppeleder?
Har du lyst til at engagere dig i børn og unges trivsel i Hillerød? Så er du måske vores nye gruppeleder i trivselsgrupper for børn og unge.
| Se filmen og hør mere om rollen som gruppeleder: |
![]() |
Som frivillig trivselsgruppeleder er du med til at tilrettelægge
og gennemføre trivselsgruppeforløb for børn og unge, der
står i svære livssituationer. Der er altid to gruppeledere
tilknyttet en trivselsgruppe, så I deler ansvaret og opgaverne.
Du kan læse om Trivselsgrupperne HER.
Som (kommende) gruppeleder forventer vi at du:
- er åben, imødekommende og empatisk.
- har lyst til at engagere dig i og gøre en forskel for børn og unge.
- er lyttende, rummelig og psykisk robust.
- kan afsætte to timer hver anden uge i otte uger (når du er involveret i at lede en trivselsgruppe) samt lidt forberedelsestid.
- deltager i et kursus for gruppeledere og i supervisionsmøder hver sjette uge.
- overholder tavshedspligten og accepterer, at vi indhenter børneattest.
Kursus for gruppeledere:
Vi holder todages kursus i ledelse af trivselsgrupper for børn og unge og børnesamtalen i juni 2026.
Formålet med kurset er at opdatere og dygtiggøre dig som frivillig gruppeleder i forhold til ledelse af trivselsgrupper for børn og unge - men også at møde de øvrige såvel nye som erfarne gruppeledere, så du kan komme godt ind i Trivselsgruppernes arbejde, netværk og teamsamarbejde.
Kurset omfatter introduktion til selvhjælpstanken og praksis målrettet børn og unge, relevante teorier om børnesamtaler samt teori og øvelser indenfor narrativ teori. Derudover introduceres I som kommende gruppeledere naturligvis helt konkret til arbejdet i Trivselsgrupperne.
Kursusdag 1: Fredag d. 12. juni kl. 9.00-15.00
Kursusdag 2: Torsdag d. 18. juni kl. 15.00-20.00.
Datoer: Fredag d. 12. juni kl. 9.00-15.00 og torsdag d. 18. juni kl. 15.00-20.00
Sted: Kedelhuset, Fredensvej 12b, Hillerød - lige ved siden af Frivilligcenter Hillerød
Pris for to kursusdage inkl. forplejning og materialer: 1.250 kr. for frivillige gruppeledere mv. fra frivilligcentre og 1.750 kr. for eksterne samarbejdspartnere og kommunalt ansatte
Tilmelding: Online via NemTilmeld - klik her
Kontakt
Kontakt os på tlf. 2750 8037 eller selvhjaelp@frivilligcenter-hillerod.dk, hvis du er interesseret i at blive frivillig gruppeleder. Derefter inviterer vi dig til en samtale, hvor du hører mere om Trivselsgrupperne og vi kan afstemme de forventninger vi har til hinanden, hvis du engagerer dig som gruppeleder.

