Søg eller bliv frivillig i en Corona-tid
Corona-krisen påvirker os alle – også i foreningslivet. Mens de fleste foreningsaktiviteter er aflyst, er der mange danskere, der mere end nogensinde før har brug for hjælp og støtte fra civilsamfundets fællesskaber.
På vores lokale frivilligjob-portal, som du finder her på hjemmesiden, er der oprettet en særlig opgavekategori: ”Corona: Hjælp og støtte”.
Således kan I, der søger frivillige til aktiviteter for mennesker, der er påvirkede af Corona-krisen, søge frivillige – og du, der vil hjælpe, kan få overblik over lokale muligheder for at hjælpe.
Til jer, der søger frivillige til aktiviteter for personer, der er påvirkede af Corona-krisen:
Vi opfordrer til, at I opretter et frivilligjob-opslag via Frivilligjob.dk, hvis I søger frivillige til aktiviteter for personer, der er påvirkede af Corona-krisen - fx tilbud om praktisk hjælp og støtte, rådgivning eller andre former for aflastning.
Når I opretter opslaget, skal I under opgavetype huske at vælge ”Corona: Hjælp og støtte”. Når I gør det, bliver opslaget automatisk synligt i denne kategori - både på Hillerøds lokale frivilligjob-portal og på Frivilligjob.dk.
Til dig, der vil hjælpe mennesker, der er påvirkede af Corona-krisen:
Besøg frivilligjob-portalen her på hjemmesiden og vælg kategorien ”Corona: Hjælp og støtte” under Opgavetype til venstre for kortet.
Dermed får du vist de lokale muligheder for at yde hjælp, støtte, rådgivning eller andre former for aflastning i forbindelse med Corona-krisen.
På Frivilligjob.dk kan du se de muligheder, der er for at hjælpe andre steder i landet eller på nationalt plan.






