Care Deeply Volunteer Day 2017

IMG 9684Fredag 15. september stod i frivillighedens tegn for ca. 40 medarbejdere fra Hillerødvirksomheden Biogen. Den dag skiftede de den normale arbejdsplads og vante kolleger ud med en anden lokalitet i Hillerød - og blev kolleger til frivilligt engagerede i en lokal forening eller sociale aktiviteter på to af byens plejecentre. Og der var fuld aktivitet mellem kl. 9.00-15.30 på dagen.

Frivilligcenter Hillerød stod igen i år for at samle en række lokale aktører, som har budt ind på de hjælpende hænder, mens medarbejderne på Biogen sagde ja til at bruge en arbejdsdag i en god sags tjeneste ifm. Biogens årlige ”Care Deeply Day”, der er led i virksomhedens ønske om at vise et lokalt socialt engagement i Hillerød.

Medarbejderne fra Biogen samarbejdede med foreninger og frivillige om forskellige opgaver som fx. at male havemøbler i Kvindekrisecentret, spille banko og petanque med beboere på Plejecenter Skovhuset, forskønne rammerne for brugerne af SIND-huset, dekorere udstillingsvinduer i Røde Kors’ genbrugsbutik og cykle ture i rickshaw med beboere på Plejecenter Sophienborg.

Det er femte år i træk, at Biogen og medarbejdergruppen samarbejder med lokale foreninger og frivillige om sociale aktiviteter i Hillerød. Flere af medarbejderne og de medvirkende foreninger er gengangere, da begge parter dels ytrer stor glæde over gensynet med hinanden dels tager tråden op fra sidste års aktivitet og samarbejde. Fra både de frivillige og brugerne i de forskellige aktiviteter lyder det enstemmigt, at den energi og entusiasme, som medarbejderne fra Biogen lægger i dagens indsats, er smittende – de kommer, fordi de vil gøre en forskel, og det kan mærkes. Og alle ønsker at gentage succesen i 2018.

Røde Kors' genbrugsbutik
2017 RodeKors CareDeeply5 2017 RodeKors CareDeeply10 2017 RodeKors CareDeeply18

Plejecenter Skovhuset
2017 Skovhuset Care Deeply5 2017 Skovhuset Care Deeply10 2017 Skovhuset Care Deeply14

SIND-huset
2017 SINDhuset Care Deeply3 2017 SINDhuset Care Deeply4 2017 SINDhuset Care Deeply6

Plejecenter Sophienborg
2017 Sophienborg CareDeeply5 2017 Sophienborg CareDeeply25 2017 Sophienborg CareDeeply15