Cykelgruppen Fri-hjul I og II

Sæt styr på tilværelsen - og få vind i håret og gode ben.
fri hjul

Cykelgruppen "Fri-hjul I" er en gruppe cyklister i Hillerød, der har kørt ture sammen om torsdagen, siden gruppen blev stiftet i august 2008. Cykelgruppen "Fri-hjul II", der kører ture sammen om fredagen, blev stiftet i september 2013, da ”Fri-hjul I” blev overtegnet.

Formålet med cykelgrupperne er at give Hillerøds borgere en chance for at få cyklen ud af skuret og (gen)opdage cyklen som et naturligt transportmiddel i hverdagen og ikke mindst få styrket krop og sjæl gennem motionsture i lokalområdet.

Deltagerne mødes i Frivilligcenter Hillerød lidt før kl. 10 hhv. torsdag og fredag for at snakke og drikke kaffe/te inden cykelturen starter kl. 09:50 (så de kan nå at cykle i gågaden inden kl. 10). Turenes længde er normalt 18-25 km. Med en pause undervejs kommer deltagerne tilbage til frivilligcentret ca. kl.12. Der er altid planlagt en rute, som er sendt pr. e-mail til deltagerne i forvejen, og ruten er både beskrevet i ord og vist på et kort. Cykelgruppen ”Fri-hjul II” genbruge de ruter, som allerede er lavet og kørt om torsdagen af ”Fri-hjul I”.

Både ”Fri-hjul I” og ”Fri-hjul II” er medlem af frivilligcentret som netværksgrupper med Tim Karll som frivillig tovholder og igangsætter.

Det koster det 50,- kr. pr. år at deltage. Beløbet dækker kaffe/te, gruppemedlemskab af frivilligcentret, tryk af foldere m.v.

Det er med andre ord en chance for at få motion på en hyggelig og enkel måde sammen med andre.

Download vores brochure HER og besøg os på Facebook.

Download vores brochure HER og besøg os på Facebook.