Frivillig Fredag 2023: Frivilligfest i Royal Stage

Invitation FrivilligFest header web

Frivilligfesten 22. september 2023 i Royal Stage blev en sand fejring af det lokale frivillige engagement - og Hillerøds hidtil største fejring af Frivillig Fredag.

960 frivillige fra 160 forskellige lokale foreninger og fælleskaber på tværs af idrætten, kulturen og det sociale område deltog i festen og kunne nyde hinandens selskab i festligt lag og en lækker tre retters middag.

Se filmen og (gen)oplev stemningen fra Frivilligfesten 
 Frivilligfest film screencap

Frivilligfesten blev holdt på initiativ af Royal Stage og Hillerøds Riddere i samarbejde med Frivilligcenter Hillerød og Hillerød Kommune. Frivilligfesten var også dette års fejring og markering af Frivillig Fredag, som fejres med lokale arrangementer i hele landet den sidste fredag i september, men som vi i Hillerød altså i år tyvstartede fejringen af.

Programmet for aftenen bød på både musikalske indslag ved Jazz by Heart og pianist Larysa Soloviova, taler af bl.a. Hillerøds Riddere og Borgmester Kirsten Jensen samt et underholdende indslag med Jan Hertz' parodi på dronningen, der delte humørpriser ud til lokale frivillige, inden dansegulvet blev åbnet kl. 21 til musik af Andrikkerne.

FrivilligSocialprisen 2023
Borgmester Kirsten Jensen overrakte Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris 2023, der består af et diplom og en chek, til Jan Kongerslev for hans store engagement som frivillig træner for Tirsdagsmandeholdet i Nødebo. I talen fremhævede borgmesteren mange af de gode egenskaber, som deltagerne på Tirsdagsmandeholdet, der har indstillet Jan til prisen, mener, Jan besidder:

"Du er overordentlig stabil og har i nær ved 150 uger i træk kørt ti kilometer for at træne Mandeholdet i Nødebo – og de enkelte gange, du har været forhindret, har du sørget for en vikar. Du møder altid i god tid og sørger for, at kaffen er klar, at træningen går i gang på slaget – og at I får trænet mindst en time. Du sørger for, at alle blive rørt, smidiggjort, får pulsen op og styrket deres kroppe – og også for at I altid slutter af med kaffe og en snak, fordi det er lige så vigtigt".

Frivilligfest2023 FcH2 Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen3 Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen5

Frivilligfest2023 FcH1 Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen4 Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen7 Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen8

Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen6 Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen2 Frivilligfest2023 Prisme82 ErikWolf Petersen1

 Tak til Erik Wolf-Petersen fra fotoklubben Prisme82 for at bidrage med billeder fra festen.


Invitation FrivilligFredag logoer web FrivilligFredag web